 Aika kom til verden højt oppe på det norske fjeld
ved elven Namsens bred, nordøst om Namsos. Da hun
var 8 uger gammel, rejste hun med Frank fra den
storslåede norske natur til flade Danmark. Aika
viste sig hurtigt at have et fantastisk socialt
gemyt og spredte glæde og varme omkring sig.
Skæbnen ville, at hun blev stammoder til Kennel
Spidsbjørnens karelske bjørnehunde, hun fik 4 kuld
hvalpe med Seitseman og sammen udgjorde de to hunde
et alfapar af format. - Desuden fik hun 1 kuld
hvalpe med Lottes hund Karu fra Grenå.
Trods Aikas antipati for
hundeudstillinger blev ret mange af hendes hvalpe
danske champions mm.
Aika prægede og opdrog sine hvalpe og styrede sin
flok med bestemt men mild pote og besad en
”pædagogisk” evne som det tog mange år, for hendes
mennesker, at forstå som genial og naturlig.
Aika var respekteret af alle hunde, som hun igennem
livet mødte og ganske naturligt accepterede de andre
hunde hendes lederposition – også i hendes høje
alder, hvor hastighed og smidighed ikke var helt som
i ungdommens vår.
Da Aika havde aftjent sin pligt som
hvalpemor, flyttede hun til Silkeborg for at nyde
sit otium hos Anni og Hans Jørgen, hvor hun hurtig
lærte at værdsætte og udnytte alt hvad livet bød på
af goder.
Aika blev modtaget af sin søn – Saxo – af sine
mennesker kaldet Terminator, denne adfærd fik hun
dog pillet af ham på et splitsekund. Hvorefter hun
med rolig selvsikkerhed sejlede ind til sit nye
territorium og indtog hus og have – hendes store ro
og ophøjede værdighed gav hende snart tilnavnet ”Dronningen”.
En værdighed der til fulde kendetegnede
Dronning Aika i stor stil – hun bestemte selv
tempoet og da Anni tog hende med til træning i DCH,
faldt det ikke i god jord hos dronningen, som
fornærmet forlod træningspladsen og gik til bilen –
Den slags pjat overlod hun til ”de små”, Saxo og
Busan der jo heller ikke altid lystrer alt for godt.
Til gengæld vidste Aika meget om
hvordan man træner, sine mennesker. Hun benyttede
ulige lyde med hver sin betydning: massage på maven
– gå en tur med mig – MAD – stop og fjern den børste
– ”lørdagsslik” og der var lørdag hver dag i hendes
pensionistkalender !
Efter 14 år var Aika stadig en enestående
personlighed – påsken 2005 sov hun stille ind mæt af
dage Æret være mindet om en uforlignelig karelsk
bjørnehund – Dronning Aika.
Regnbuebroen:
Når et dyr, som har stået et af os mennesker særlig
nært, dør, rejser det hen til Regnbuebroen. Dér er
grønne enge og bakker, så vore særlige dyrevenner
kan løbe rundt og lege sammen. Der er masser af mad,
vand og solskin, som sørger for at vore venner er
glade og har det godt.
Alle dyr, som engang var syge og gamle, får deres
styrke tilbage. De som var skadede eller lemlæstede
bliver gjort hele og stærke igen, præcis sådan som
vi husker dem og mindes dem, som de var engang.
Dyrene er glade og tilfredse på nær een enkelt ting;
alle som een savner de deres kære, som engang var
dem nær, og som de måtte lade tilbage. Sammen løber
de og leger; men den dag kommer, da et af dem med ét
stopper op og ser hen mod horisonten. Blikket er
klart og opmærksomt, kroppen begynder at skælve.
Pludselig begynder dyret at løbe bort fra gruppen,
det næsten flyver henover det grønne græs så
hurtigt, som dets ben kan bære det. Det har set dig,
og når du og din specielle ven endelig mødes,
omfavner I hinanden i glædeligt gensyn for aldrig
nogensinde mere at skilles.
De glade kys nærmest regner ned over dit ansigt,
dine hænder kærtegner igen det elskede dyr, og du
ser endnu engang ind i disse dit dyrs trofaste øjne.
Alt for længe var det borte fra dit liv; men aldrig
et øjeblik fra dit hjerte.
Derpå krydser I Regnbuebroen sammen.
|
