
En
dejlig varm og solrig sommerdag, i 1990, flyttede
han ind hos mig, 12 uger gammel. Han bragte liv og
glæde med sig og med sit smukke ydre og dejlige
væsen charmerede han sig ind i hjertet hos
mange-mange mennesker.
Han viste sig at være den fødte familiehund, den
fødte førerhund og en fremragende udstillingshund.
Han elskede når der kom gæster og var det mennesker
som han kendte fra da han var meget ung blev han den
lille glade hvalp påny.
Han var i sit es på udstillingerne, hvor han høstede
mange titler og i skoven var han lykkelig, begge
steder elskede han at komme.
Han blev min bedste ven og kammerat og på sin egen
kompromiløse facon viste han sin ubetingede
loyalitet til sin husse. Han kunne virke arrogant
overfor fremmede men for dem som han kendte var han
en kærlig og varm hund og han var nem at komme ind
på
Han var 12 år da der kom en baby i huset, men al vor
ængstelse blev gjort til skamme han modtog Gustav
med logrende hale, stor glæde og mange daglige kys.
Også på dette område viste han sig at have stor
format.
Han plejede at løbe i forvejen når vi skulle i seng,
der lagde han sig ved siden af sengen hvor han blev
liggende til vi stod op. Onsdag d. 4 september kom
han ikke med i seng og torsdag d. 5 september rejste
han til hundehimlen. Han er blevet kremeret og
ligger nu på kontoret hvor han altid lagde sig ved
min side eller under skrivebordet, når jeg vi
befandt os der - Hans aske skal spredes i skoven.
Min bedste ven og kammerat, den dejligste hund jeg
nogensinde har oplevet, Mikku (Seitseman) er død 12½
år gammel. Aldrig vil vi opleve en sådan fantastisk
hund igen, sorgen og savnet er stor.
Frank
Regnbuebroen:
Når et dyr, som har stået et af os mennesker særlig
nært, dør, rejser det hen til Regnbuebroen. Dér er
grønne enge og bakker, så vore særlige dyrevenner
kan løbe rundt og lege sammen. Der er masser af mad,
vand og solskin, som sørger for at vore venner er
glade og har det godt.
Alle dyr, som engang var syge og gamle, får deres
styrke tilbage. De som var skadede eller lemlæstede
bliver gjort hele og stærke igen, præcis sådan som
vi husker dem og mindes dem, som de var engang.
Dyrene er glade og tilfredse på nær een enkelt ting;
alle som een savner de deres kære, som engang var
dem nær, og som de måtte lade tilbage. Sammen løber
de og leger; men den dag kommer, da et af dem med ét
stopper op og ser hen mod horisonten. Blikket er
klart og opmærksomt, kroppen begynder at skælve.
Pludselig begynder dyret at løbe bort fra gruppen,
det næsten flyver henover det grønne græs så
hurtigt, som dets ben kan bære det. Det har set dig,
og når du og din specielle ven endelig mødes,
omfavner I hinanden i glædeligt gensyn for aldrig
nogensinde mere at skilles.
De glade kys nærmest regner ned over dit ansigt,
dine hænder kærtegner igen det elskede dyr, og du
ser endnu engang ind i disse dit dyrs trofaste øjne.
Alt for længe var det borte fra dit liv; men aldrig
et øjeblik fra dit hjerte.
Derpå krydser I Regnbuebroen sammen.
|